Supply Chain Coordinator (in Danish)

Senior Coordinator with focus on Supply Chain (in Danish)
8. juni 2018
Cykelmekaniker til el-cykelværksted (2 opslag)
18. juni 2018

SUPPLY CHAIN COORDINATOR

 

Kan du koordinere og holde overblikket? Følger du op på dine igangværende opgaver og din kommunikation med kunder og leverandører? Motiveres du af høje frihedsgrader og reel indflydelse på virksomhedens beslutningsprocesser? Så kan du nu blive en del af en virksomhed, hvor det handler om at vinde!

 

Tohjulet virksomhed med vind i ryggen udvider holdet igen
Promovec A/S er en dansk virksomhed, der har specialiseret sig i at designe, udvikle, producere og distribuere elcykler. Din ansættelse er endnu en udvidelse af virksomhedens kundeteams, og du skal med dit store servicegen og strukturerede tilgang til opgaverne bidrage til, at Promovec A/S kan realisere sin seriøse væksstrategi om at agere på endnu flere internationale markeder.
Som Supply Chain Coordinator hos Promovec A/S kan du se frem til at få følgende nøgleopgaver:
  • Koordinering af spedition og lager
  • Vedligeholdelse af leverandørkartotek
  • Daglig kontakt med kunder, herunder tilbudsberegning
  • Opfølgning på og effektuering af indkøbsordrer og leverancer
  • Backup til strategisk indkøber, herunder administrative opgaver i indkøb

I stillingen bliver du en del af i alt tre kundeteams, der beskæftiger sig med OEM-projekter af hele cykler og e-kits. Fra din position i organisationen refererer du til virksomhedens COO.

 

Sæt dit præg på udviklingen af grønne transportmuligheder

Din kommercielle tankegang og dit blik på den fulde værdikæde bruger du til at løse dine arbejdsopgaver. Her koordinerer og kommunikerer du dagligt med flere forskellige interessenter såsom kunder og leverandører, hvorfor det er vigtigt, at du fremstår som værende en loyal og troværdig samarbejdspartner, der repræsenterer Promovec A/S på bedste vis.

 

Du træder ind i et arbejdsmiljø, hvor tempoet er højt, så for at lykkes i stillingen er det essentielt, at du kan agere og arbejde under de forhold, der er i vækstvirksomheden. Det klarer du til bravour, da det at træffe selvstændige beslutninger og samtidig kunne holde overblikket over mange igangværende opgaver er to af dine absolutte forcer.

 

Virksomheden formoder, at du har en uddannelse indenfor handel og erfaring fra en lignende stilling som eksempelvis disponent, indkøber eller koordinator, hvor du har arbejdet med Supply Chain i en virksomhed, der beskæftiger sig med tekniske produkter eller løsninger. Der er en forventning om, at du kan dansk på modersmålsniveau samt engelsk på dokumentationsniveau og i daglig tale.

 

Dansk cykelproducent med international profil

Promovec A/S designer, udvikler, producerer og sælger elcykler til det danske og internationale marked. Der er tale om udvikling af innovative produkter, som udelukkende afsættes til private label kunder. Virksomheden er beliggende i Aarhus og er i 2014 flyttet i nyt domicil med et moderne showroom og nyindrettede lokaler. Du bliver en del af et team bestående af 35 medarbejdere, der i høj grad har fokus på udvikling, da målet er at optimere og videreudvikle elcyklen, så den både nu og i fremtiden vil være et oplagt alternativ til bil, knallert samt andre transportmidler.

 

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte konsulent Steen Ejlertsen på mobil: +45 61 45 65 07 og e-mail: steen@humantrust.dk. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist. For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen her. Vi glæder os til at høre fra dig.

Register your battery

Pro-Movec A/S offers 2-year capacity warranty on Pro-Movec batteries purchased for private use. The battery must be registered within 8 days from purchase of the battery.

REGISTER HERE