Personlig assistent (in Danish)

Cykelmekaniker til el-cykelværksted (2 opslag)
18. juni 2018
Personlig assistent (in Danish)
30. januar 2019

PERSONLIG ASSISTENT

 

Vil du være direktørens tro væbner, og tager du altid selv teten og følger aktiviteterne til dørs? Kan du agere i en hverdag med mange deadlines, og er du en personlig slider, der ikke behøver rampelysets glamour for at vide, at din arbejdsindsats er guld værd? Så bør denne stilling være skræddersyet til netop dig!

 

Tohjulet virksomhed med vind i ryggen udvider holdet igen
Promovec A/S har specialiseret sig i at designe, udvikle, producere og distribuere elcykler. Elcyklen efterspørges i fortsat stigende grad, og derfor søger first-moveren nu en personlig assistent (PA), der med sit planlægningsgen og sin pålidelighed skal sikre, at direktørens workflow samt involvering er så struktureret og effektiv som muligt.
Som PA får du en stabsfunktion, og dine nøgleopgaver består af følgende:
  • Kalender- og mødekoordinering, besvarelse af mails samt planlægning af direktørens aktiviteter
  • Udarbejdelse af og briefing på diverse præsentationsmaterialer
  • Sikre opfølgning og fremdrift på fastlagte aktiviteter og aftaler
  • Forberede, indkalde og følge op i forhold til ledergruppemøder og aktiviteter
  • Udarbejdelse af diverse statusrapporter til selskabets bestyrelser
  • Selvstændigt varetagelse af mange forskelligartede ad-hoc opgaver

Din arbejdsgang bliver på virksomhedens domicil, der er beliggende i Aarhus. Stillingen er en fuldtidsstilling, og du refererer til direktøren, som du kommer til at arbejde tæt sammen med. I stillingen kan du forvente en årlig rejseaktivitet på 20 dage.

 

Din orientering er fremadrettet og sikrer et glidende flow

Pulsen er høj, og i højsæsonen er arbejdsmiljøet til tider hektisk. Det forstår du at navigere i, da du trives i en hverdag med mangeartede opgaver. Ad-hoc opgaver vælter dig ikke, da din sans for planlægning og fleksible attitude sørger for, at du altid er to skridt foran. Du er desuden serviceminded, formår at motivere dig selv og løse opgaver på egen hånd.
Din relation til Promovecs direktør bliver tæt, og det er derfor altafgørende, at du er troværdig og kan håndtere følsomme oplysninger. I den betroede stilling bliver du en loyal ressource for direktøren. Din imødekommende, humørfyldte og proaktive arbejdsstil gør, at du fungerer godt i relation med dine kollegaer og omgivelser.
Tilgangen til stillingen kan være mangeartet, men vi forestiller os, at du har nogle års erfaring fra en merkantil stilling, hvor du har haft selvstændigt ansvar og været vant til kontakt med en bred stakeholdergruppe. Din kontaktflade bliver stor, hvorfor dine verbale kommunikationskompetencer og skriftlige formidlingsevner er vigtige – både på dansk og engelsk. Din personlighed, indstilling, attitude og kemi med direktøren vægter dog tungere end konkret PA-erfaring. Det forventes, at du er meget fortrolig med MS Outlook- og Office. Kendskab til ERP-systemet, C5 vil være et plus.

 

Dansk cykelproducent med international profil

Promovec A/S designer, udvikler, producerer og sælger elcykler til det danske og internationale marked. Der er tale om udvikling af innovative produkter, som udelukkende afsættes til private label kunder. Virksomheden er beliggende i Aarhus og er i 2014 flyttet i nyt domicil med et moderne showroom og nyindrettede lokaler.
Du bliver en del af et team bestående af 43 medarbejdere, der i høj grad har fokus på udvikling, da målet er at optimere og videreudvikle elcyklen, så den både nu og i fremtiden vil være et oplagt alternativ til bil, bus samt andre transportmidler.

 

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte konsulent Steen Ejlertsen på mobil: +45 61 45 65 07 og e-mail: steen@humantrust.dk. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist. For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen her. Vi glæder os til at høre fra dig.

Register your battery

Pro-Movec A/S offers 2-year capacity warranty on Pro-Movec batteries purchased for private use. The battery must be registered within 8 days from purchase of the battery.

REGISTER HERE