top of page


SERVICEORIENTERET KONTORASSISTENT

Trives du med koordinering og afvekslende administrative opgaver, og brænder du for at yde en høj service for vores kunder, så kan denne stilling være noget for dig…

VI SKABER FREMTIDENS ELCYKLER

Promovec A/S er en dansk virksomhed, der designer, udvikler, producerer og sælger elcykler

til det danske og internationale marked. Vi har travlt i vores serviceteam og har brug for hjælp til følgende opgaver:

  • Ordrehåndtering og administrative opgaver i serviceteamet

  • Kontakt på mail og telefon med mekanikere i hele Danmark

  • Koordinering af serviceopgaver og fremsendelse af reservedele

  • Kontrol af afregning med leverandører og mekanikere

Du bliver en del af vores danske serviceteam på 8 medarbejdere, hvor du arbejder med stor frihed under ansvar. Til daglig vil du referere til Service Manager, Carsten S. Nielsen.

OPGAVERNE ER AFVEKSLENDE

Du trives med mange forskelligartede opgaver, og én af dine absolutte kernekompetencer er struktur, så du formår at skabe orden og effektive arbejdsgange i dit arbejde.

 

Til dagligt assisterer du vores service-setup, så alle vores kunder får en hurtig og effektiv reparation af deres elcykel. Derfor forventer vi, at du er servicemindet samt forstår at kommunikere smilende og imødekommende – både i telefonen og på mail. Da du skal servicere vores elcykelkunder, vil interesse for teknik og cykler være en fordel, men det er ikke et krav.

 

”Der er aldrig en dag uden et godt grin. Selv når der er travlt, er vi gode til
at hjælpe hinanden og give hinanden et klap på skulderen.”

 

Alice Fammé, Office Assistant

 

Du evner at kommunikere frit og ubesværet på dansk i skrift og tale og har erfaring med Office-pakken. Har du erfaring med ERP-systemer, som f.eks. Navision eller BusinessCentral, vil dette være et stort plus.

VIRKSOMHED MED FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED

Promovec A/S er en dansk virksomhed beliggende i Aarhus N, hvor vi holder til i vores flotte bæredygtige byggeri, der understøtter vores udvikling. Vi er 60 medarbejdere, der stræber efter at fastholde vores position som en kompetent og kvalificeret leverandør af elcykler, der dækker cyklisters behov for effektiv og miljøvenlig transport.

Vi er en organisation, der værner om hinanden og har det sjovt sammen - også selvom vi har travlt. Vi afholder løbende sociale arrangementer, hvilket gør, at vi alle kender hinanden rigtig godt både fagligt og personligt. Her bliver du en del af en uformel kultur, hvor vi arbejder med en høj grad af selvstændighed og frihed under ansvar. Læs mere om Promovec på vores hjemmeside her.

VIL DU MED PÅ HOLDET?

Kan du se dig selv i denne stilling, er du velkommen til at sende din motiverede ansøgning samt CV til os via ”Søg jobbet”

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Carsten S. Nielsen på +45 31 72 61 56.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

bottom of page