Test tekniker/ingeniør (in Danish)

Kvalitets- og miljøingeniør (in Danish)
12. april 2019
Teknisk assistent_square
Teknisk assistent (in Danish)
9. maj 2019

TEST TEKNIKER/INGENIØR

For at sikre kvaliteten af Promovecs produkter, søger vi en ansvarsbevidst og selvstændig test tekniker/ingeniør, der kan hjælpe med at håndtere test og godkendelser af vores elcykler og systemer. Alle Promovecs produkter er underlagt strenge kvalitets- og lovkrav, som skal testes og dokumenteres, hvorfor vi søger en motiveret og engageret medarbejder til at løse denne vitale opgave.

FIRST-MOVER I EN BRANCHE I MEDVIND

Promovec A/S er en dansk virksomhed, der har specialiseret sig i at designe, udvikle, producere og distribuere elcykler til det danske og internationale marked. Der er tale om udvikling af innovative produkter, som udelukkende afsættes til private label kunder og med afsæt i sine specialiseringer, stræber virksomheden efter at være en kompetent og kvalificeret leverandør af elcykler, som dækker cyklisters behov for effektiv og miljøvenlig transport.

OPGAVER 
Jobbet som test tekniker/ingeniør hos Promovec kræver indgående kendskab til og viden om gældende standarder, lovkrav og bestemmelser inden for e-mobility branchen, både nationalt og internationalt. Den rette person til jobbet skal derfor have et ønske om at fordybe sig i dette og have lyst til at være den tekniske support indenfor relaterede spørgsmål og aspekter i vores projekter. Helt konkret består jobbet af følgende nøgleopgaver:

• Holde sig opdateret på gældende standarder, bestemmelser og lovkrav, samt samarbejde med eksterne testinstitutter

• Planlægge, specificere og gennemføre test, verificeringer og godkendelser på cykler, systemer og komponenter

• Strukturere og systematisere dokumentation og testrapporter, samt supportere teknisk afdeling, sælgere og kunder omkring godkendelser og standardiseringer

DIN PROFIL

• Du arbejder selvstændigt og struktureret med dine opgaver og påtager dig velvilligt ansvaret for at få gennemført hele processen omkring godkendelser og verifikationer af cykler, systemer og komponenter

• At arbejde med Office programmer falder dig naturligt og du kan engelsk på dokumentationsniveau i både skrift og tale

• Det forventes, at du har en uddannelse som test tekniker/ingeniør eller besidder den nødvendige erfaring fra en lignende stilling

• Kendskab til CE-mærkning, maskindirektiv 2006/42/EF og EMC vil være en stor fordel. Et yderligere plus vil være kendskab til ISO 13849 og evt. EN 15194

• Som person har du drive og gå-på-mod i forhold til at løfte ansvarsområdet og opgaverne, der medfølger

Din arbejdsgang bliver på virksomhedens domicil i Aarhus, hvor du bliver en del af et team, der i høj grad har fokus på udvikling. Stillingen er en fuldtidsstilling, og du vil referere direkte til
produktchefen.

INTERESSERET?

Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte produktchef Jan Rasmussen på 8740 2863 eller jan@promovec.dk.

For at komme i betragtning til jobbet, bedes du sende din ansøgning og CV til rud@promovec.dk. Vi arbejder ikke med ansøgningsfrist, men holder samtaler løbende og tager stillings-
opslaget ned når den rette kandidat er fundet. Vi glæder os til at høre fra dig.

Register your battery

Pro-Movec A/S offers 2-year capacity warranty on Pro-Movec batteries purchased for private use. The battery must be registered within 8 days from purchase of the battery.

REGISTER HERE